Velkommen til Kennel Sweepstake Gundogs
- Details
- Category: Hunde
- Published on Thursday, 11 August 2011 14:20
- Written by Mikael jensen
- Hits: 6506
Velkommen til kennel Sweepstake Gundogs.
Nu kan du købe vores trænings DVD klik på linket og se hvordan du bestiller den.

Køb trænings DVD
Mit navn er Mikael Jensen og jeg har sammen med min kone Mette et lille opdræt af Ft-Spaniels, som bruges til jagt og markprøver. Vi bor på Falster i en lille by, der hedder Bjørup 5 km udenfor Nykøbing. F med vores 2 børn.
Min første hund købte jeg for 20 år siden. Det var en Breton tæve, som hed Amiel. Hun blev trænet efter alle de bøger man kunne låne på biblioteket (dem, der har prøvet det, ved at det var meget nemmere hvis hunde kunne læse). Den blev hurtigt efterfulgt af endnu én Breton, som hed Kiki. Hun var en fantastisk jagthund, som kunne bruges både på åben mark og i skoven og hun kunne håndtere såvel mange, som få fugle ad gangen. Det blev startskuddet til en masse fasanjagter på de omkring liggende godser. Og det var hér, at jeg for første gang stiftede bekendskab med de charmerende ft-spaniels og ret hurtigt blev jeg bidt af en gal spaniel. Det hænger i den grad ved den dag i dag !
Jeg er uddannet licens-træner i Klubben for Ft-Spaniels og har haft træningsplads på Loll.-Falster de sidste 6 år sammen med min kammerat Benny Larsen. Jeg bruger én hel del tid på at træne mine hunde, deltage på markprøver herhjemme elller i Sverige.
Jeg er uddannet panel B dommer med ret til at dømme Working-test og skal i den forestående sæson ud og forsøge at uddanne mig til panel A dommer.
Jeg kører også gerne til England for at træne eller være tilskuer på en markprøve, hvis det passer ind i programmet. Det bliver da også til besøg hos nogle af de kontakter, som jeg efterhånden har fået opbygget derovre. Man kan altid lære noget ved at snakke, lytte eller endnu bedre: få dem til at vise det, når de træner med deres egne hunde.
Er der noget du brænder for at se om eller gerne vil høre nærmere om, så send en mail eller slå på tråden, så kan vi snakke om det ! +45 4028 9963

